Mulighederne for at forkæle ældre medarbejdere har længe været til stede i kommunerne, men rammeaftalen om seniorordninger er aldrig rigtig slået igennem i den kommunale virkelighed. Det er der nu gjort noget ved. Kommunernes Landsforening og forhandlingsfællesskabet KTO underskrev fredag den 25. januar et delforlig, som supplerer de hidtidige muligheder med individuelle rettigheder for medarbejdere over en vis alder. I betragtning af hvor afvisende de kommunale arbejdsgivere har været over for indførelsen af den slags rettigheder under trepartsforhandlingerne sidste år, må det betegnes som overraskende, at de nu pludselig er med på ideen. For pædagoger indtræder rettighederne fra det 58. år, mens de for andre kommunalt ansatte først træder i kraft fra det fyldte 60. år. Pædagoger på 58 år eller mere får med aftalen ret til to seniorfridage pr. år, stigende til tre seniorfridage ved 59 år og fire senior-fridage ved 60 år og derover.
Læs mere på boernogunge.dk.
18.02.2008. 08:27